Akvarelblok Millford Hard Sizing med 300 g/m2 gramvægt og fin struktur. Koldpressede og fuldlimede, hvide ark af 100% lump (bomuld). Arkene er gelatinebelagt og arkivklassificerede (100 års aldersbestandighed), og den høje kvalitet gør dem til et virkelig godt valg til akvarelmaling, men også gouache, akryl og farveblyanter.
Det særlige ved Millford-serien er, at papiret er ”hard sizing”, hvilket betyder, at der er gelatine både i papiret og på overfladen, som gør arkene stærke og modstandsdygtige over for vand. Farven holder længere på papirets overflade, hvilket giver mulighed for at arbejde med skarpere linjer, detaljer og blanding af farver. Det færdige resultat bliver også anderledes – farverne bevarer mere af deres liv og styrke, fordi pigmentet ikke forsvinder helt ind i papiret helt som i almindeligt akvarelpapir.
Akvarelblokken indeholder 20 ark, alle limede i alle fire kanter. Plan tørring/minimal buling. Fremstillet uden optisk blegemiddel. Brug ikke maskeringsvæsker o.l., da det kan ødelægge overfladen. Millford-serien er fremstillet på den traditionsrige St. Cuthberts Mill i England.


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.